Løse stiger og klatremateriel
Sådant materiel skal fastlåses til bådens understøtninger, således at uvedkommende ikke kan benytte det til at klatre op i bådene ad, og så det ikke blæser rundt i havnen.
Dårligt vedligehold
Havnemyndigheden kan nægte en dårligt vedligeholdt båd søsætning/optagelse på havnens område.
Havnebestyrelsen kan i sådanne sager afkræve bådejeren et depositum, der skal sikre, at båden uden udgift for havnen kan fjernes, hvis det ikke er bragt i forsvarlig stand til en af havnebestyrelsen fastsat dato.
Sandblæsning
Sandblæsning af både, er kun tilladt på sandblæsningspladsen. Kræver tilladelse fra Brøndby Kommune og aftale med havnekontoret, samt betaling af depositum.